Det er vigtigt at få en god start på dagen – en god start på dagen lægger nemlig grobunden for resten af dagen. For mig handler det først og fremmest om at undlade at snooze for længe – jeg prøver i stedet at sætte mig op i sengen, så snart jeg har slukket min første alarm.
Dernæst er det vigtigt for mig at få drukket et stort glas vand – det er dejlig forfriskende og sætter gang i kroppen, inden jeg tager et dejligt bad. I badet kan jeg godt lide ikke at skynde mig for meget – dét at stå under bruseren, trække vejret og få vand i hovedet, gør bare så meget for mit humør! Og så sørger jeg for at benytte mine Living Proof hårprodukter – kombinationen af shampoo, balsam og hårolie sikrer mig et lækkert og flot hår hele dagen!
Jeg sørger for at skrue op for min yndlingsmusik, imens jeg gør mig klar på badeværelset. Det kan ikke undgås, at man bliver i godt humør af det! Nogle dage gør jeg ikke noget ved mit hår, og andre dage bruger jeg flere stylingprodukter fra Living Proof til at få den helt rette frisure.
Når jeg er færdig med både hår og makeup, trisser jeg ud for at få noget morgenmad. Det gør en kæmpe forskel for mig – også selvom jeg måske ikke er sulten. En skål havregryn, en bolle eller noget yoghurt i kombination med en lækker kop kaffe giver et uundværligt skud af energi – tro mig!
Jeg sørger altid for at indtage min morgenmad iført min morgenkåbe – det er bare hyggeligere, inden man skal ind og have rigtigt tøj på. Det er faktisk det sidste jeg gør, inden jeg går ud af døren – ifører mig det endelige tøj. Det er også nemmere at finde det helt rette outfit, når der er styr på både hår og makeup!
Denne morgenrutine sikrer mig en lækker og rolig start på dagen – og jeg er sikker på, at du vil blive ligeså glad for dine morgener, som jeg er.
The post En morgenrutine der virker appeared first on OB Damer.