Quantcast
Channel: Uncategorized – OB Damer
Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Giv din krop noget at leve af

$
0
0

Der er ikke noget bedre end en løbetur i solen, en gåtur ved vandet eller en tur i det grønne med familien. Men selvom frisk luft og sol i ansigtet er sundt for sjælen, så er det ikke helt nok til, at din krop kan leve af det. Kroppen består af små byggesten, som skal fodres med de rette næringsstoffer. Heriblandt den kendte kombination af fedt, proteiner og kulhydrater – også kendt som makro-næringsstoffer. De tre grundsten får vi typisk gennem kosten, og derfor har du sikkert hørt den klassiske frase “husk at spise varieret”. En varieret kost er vigtig for at sikre, at du tilfører din krop det brændstof, den skal bruge for at fungere – vokse som barn og forblive stærk som voksen.

Men derudover har kroppen også behov for næring i form af vitaminer og mineraler. Mineralerne og vitaminer er grundstenene, som hjælper til at vedligeholde kroppens mange funktioner og dele. Vi kan ikke selv producere de to mikro-næringsstoffer, og derfor er kroppen også her afhængig af, at den får mineralerne og vitaminer gennem kosten – eller som et supplement i form at et kosttilskud.

Vælg de rette mineraler og vitaminer

De mest kendte og vigtigste mineraler er zink, jod, jern, calcium og magnesium, der alle kan købes som et kosttilskud og spises som supplement til kosten. Eksempelvis er calcium og magnesium essentielle hjælpestoffer til vores muskler, knogler og skelet, hvorfor det er vigtigt, at vi gennem livet har en konstant koncentration i blodet, så vi sikrer kroppens styrke. Vi får især calcium fra mælk, jern fra kød, magnesium fra nødder, bønner og grøntsager. Zink findes i fx skaldyr, og jod får vi gennem fisk, beriget salt, tang og mælk. Spiser du ikke varieret nok, kan du vælge at supplere din kost med et tilskud af mineraler, der sikrer, at din krop får den rette næring.

Vitaminerne er ligeledes essentielle næringsstoffer, som kroppen har brug for, for at opbygge, vedligeholde og fungere normalt. Hos vitaminerne skelner man mellem vand- og fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige udskiller vi gennem urinen, og derfor skal de tilføres dagligt. Det er vitaminerne C og B, og de findes i stort set alle fødevarer, hvorfor vi nemt får dækket behovet med almindelig, varieret kost med grøntsager og frugt. De fedtopløselige vitaminer, som A, D, E og K, optages med det fedt, vi får i vores kost – det kan være fed fisk, planteolier, æg og grønne grøntsager. Vitaminerne her lagres i vores fedtdepoter, og derfor behøver vi ikke vitaminerne så ofte. D-vitamin får vi primært fra solen i sommermånederne, men fordi kroppen bruger af lageret året rundt, kan det eksempelvis være godt at spise fiskeolie som supplement, så D-vitaminbehovet dækkes.

 

The post Giv din krop noget at leve af appeared first on OB Damer.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Trending Articles